Bliv teambuilding-instruktør!

Jobbet har IKKE noget med PLØKS at gøre - vi videreformidler blot tilbudet...
 
Vil du gøre en positiv forskel for børn og unge?
Vil du undervise, lære og udvikle dig selv imens? Så er dette jobbet for dig.
 
I Team Tours arbejder vi målrettet med at skabe sammenhold og trivsel blandt børn og unge. Det gør vi ved at arrangere intro- og lejrture for skoler og gymnasier, hvor vi bruger friluftsaktiviteter til at skabe sammenhold. Vi arbejder i naturens rammer, og som instruktør vil du prøve kræfter med at afvikle teambuilding øvelser, instruere lejrliv og facilitere trygge rammer for gruppeudvikling.
 
Du vil arbejde sammen med et stort instruktørteam i alderen 20-40 år, der alle har forskellige baggrunde og uddannelser. Du vil arbejde tæt sammen med dine kollegaer og indgå i et fællesskab og derfor er det vigtigt, at du nyder at være social.
 
Vi får rigtig travlt i august, september og november og har derfor brug for nye instruktører i netop disse måneder.
 
Stillingen er på freelancebasis, og kan let kombineres med uddannelse eller andet job. De fleste af vores ture afvikles over 1-5 hverdage ved Houens Odde nær Kolding eller Næsbycentret ved Glumsø. Her vil du sammen med dine kollegaer sover på lokationen, laver mad på bål og deler friluftslivets mange glæder med børn og unge.
 

Du finder os her

PLØKS - Skovlunde klatreklub
Lundebjerggårdsvej 7
2740 Skovlunde info@ploeks.dk Se på Google Maps
PLØKS - Skovlunde Klatreklub - Skovlundehallen - Lundebjerggårdsvej 7 - 2740 Skovlunde - info@ploeks.dk