2. plads til Clara

Jeg har i juni måned været med junior landsholdet i Ungarn for at deltage i årets sidste European Youth Cup. Da jeg næsten år rykker op i senior rækken, var det derfor også den sidste European Youth Cup for mig nogensinde. Og som overskriften afslører så gik det rigtig godt ;) 

- af Clara Stricker

Fredag morgen fløj vi til Ungarn, lejede bil og kørte til Sukoro hvor konkurrencen skulle afholdes. Vi havde lejet et feriehus på Airbnb, og vejret var fantastisk så vi brugte eftermiddagen på afslapning. Om aftenen tog vi med over til klatrehallen til teknisk møde og registrering, selvom det kun er for trænerne. 

Lørdag var kvalifikations dag. U17 kategorien havde kvalifikation først, og sen eftermiddagen gik det løs for min kategori U19. Formatet er det samme som de andre EYC-konkurrencer. 2 runder med 3 boulders i hver runde. 4 minutter på hver boulder derefter 4 minutters pause. 

Kvalifikationen gik rigtig godt. Jeg toppede 5/6 boulders og kvalificerede mig til finalen som nr. 2. Finalefeltet består af top10 fra kvalifikationen. Det var mega fedt, og en kæmpe sejr da ingen dansker før har været i en EYC finale! Og så var det selvfølgelig enormt fedt at få lov til at prøve at klatre en finale, blandt de bedste på min alder i Europa. 

Søndag var finale dag. De andre finalister og jeg startede med at sidde i isolation i omkring 2 timer. Det betyder at man er afskærmet fra verden, så man ikke kan se eller få noget at vide om finale problemerne. De fleste andre atleter havde 2 trænerer og en fysioterapeut med. Jeg var helt alene. Det var lidt skræmmende. Der var også et tidspunkt hvor jeg kunne se at der blev givet information til trænerne, og jeg havde ingen træner med, men jeg satte mig så tæt på som muligt så jeg kunne lytte med. Herefter begyndt vi alle lige så stille og roligt at varme op, og kort inden den første klatrer skal ud på det første problem havde vi problemfremvisning. Her havde vi 8 minutter i alt til at kigge på de 4 finale boulders sammen med de andre finalister. Formatet i finalen er 4x4. Det betyder 4 boulders med 4 minutter på hver, og 4 minutters pause imellem hver boulder. Rækkefølgen af hvem som skal klatre først, kommer af kvalifikationsresultatet. Man starter med den sidst placerede dvs nr. 10, herefter nr. 9 osv. Jeg var nr. 2 så jeg skulle en del senere på end den første. 

De fire finale problemer var super sjove. Den første var en power boulder på overhængende væg, og det lykkedes mig at få zonen i første forsøg, hvilket jeg er glad for eftersom power er min største svaghed. Boulder 2 var et hop og en power ful slutning, jeg fik også her zonen. Boulder 3 var slab. Jeg havde enorme problemer med at starte boulderen, men det lykkedes mig at få zonen i forsøg nr. 11, og det viste sig at være meget vigtigt i sidste ende. 

Boulder 4 var den afgørende. En teknisk start med et teknisk, balance hop til sidst. Jeg var uvidende om resultatet men resten af det danske landshold vidste godt at hvis jeg ville på det podie så skulle jeg til tops på denne boulder. Jeg fik zonen i mit første forsøg, hvilket gjorde at jeg lagde mig på en 6. plads. Herefter kom et par forsøg, hvor jeg faldt i hoppet. Mit næstsidste forsøg er jeg sååååå tæt på at lave hoppet, men falder. Jeg kigger på uret. 30 sekunder tilbage. Jeg kalker ikke, jeg går bare over og starter boulderen igen. Med 7 sekunder tilbage hopper jeg, og holder det!! OG med 3 sekunder tilbage holder jeg slutgrebet med begge hænder!! 

Jeg får at vide af resten af holdet at jeg er sikret minimum bronze!! Det er en helt crazy følelse! Og eftersom den sidste klatrer ikke topper boulderen, så sikrer jeg mig en sølvmedalje ved min aller sidste European Youth Cup nogensinde!!!