Om klatring
Klatring er naturligt!
Alle har klatreoplevelser fra barndommen som har gjort indtryk. Vi er naturligt motiveret for at klatre så skynd dig at komme “tilbage” til klatring – det er stærkt vanedannende!
Fra bjergene til byen
Klatring som sport har udviklet sig fra at være en frilufts-baseret ekstremsport for nogle få entusiaster til i dag at være en inkluderende sport for alle – både indendørs og udendørs. Klatring har bevæget sig fra bjergene og ind til byerne, og er i dag en urban sport, som foregår på spektakulære klatrevægge i idrætshaller, på skoler, i nedlagte industri bygninger og som stort anlagte klatrecentre. Klatresportens rejse fra bjerg til by har tilført mange millioner nye klatrere og sporten vokser fortsat. Der skønnes i dag at være ca. 25 mio. klatrere. Klatring i naturen er stadig er en meget vigtig del af klatremiljøet og mange danskere som bliver grebet af klatresporten i klubberne finder også vej ud på klipperne.
Fleksibel sport
Klatresporten er fri og fleksibel – Man kan træne alene, sammen med vennerne eller på strukturerede træningshold. Børn, unge og voksne – drenge, piger, mænd og kvinder – begyndere, øvede og eliten – Alle træner samtidigt og Det er ret unikt! Og så kan man begynde at klatre uanset alder. Klatresporten tilbyder således en lang række super spændende og spektakulære discipliner som du kan læse mere om her på siden.
Bouldering
Bouldering er klatring uden reb og sele. Ordet kommer af engelsk (boulder = stor sten). Når man bouldrer, klatrer man i så lav højde, at man kan hoppe ned og lande på en madras uden at komme til skade.
En boulderrute hedder et “problem”. Fordi boulderproblemer er relativt korte, kan man lave meget hårde og tekniske bevægelser, og man kan prøve dem mange gange. Det handler altså om at lave de hårdeste og mest spektakulære bevægelser. Derfor er det også en god måde at lære teknik på.
Som regel er bouldering en meget social disciplin. En hel gruppe klatrere kan arbejde på det samme problem og give hinanden støtte og hjælp til at lykkes.
Når man bouldrer, har man ofte brug for en “spotter”, det vil sige en makker, som kan støtte med hænderne på lænd eller skuldre, når klatreren falder. På den måde sikrer man, at klatreren lander på madrassen, og at hun ikke slår hovedet i jorden.
Udstyr til bouldering:
- Klatresko
- Kalkpose – ofte har en gruppe klatrere en stor kalkpose stående på jorden til deling, når de bouldrer
- Børste – en lille børste til at rengøre de små greb
Sportsklatring
Sportsklatring foregår med reb og klatresele. Man er altid to om at klatre sportsklatring – den ene klatrer, mens den anden sikrer. Sikkerheden består i, at klatreren er bundet ind i rebet, som løber igennem en række faste sikringspunkter i væggen. Sikringsmanden bruger en rebbremse til at skabe så meget friktion mellem rebet og metallet, at et fald kan stoppes.
Det er denne form for klatring, du oftest støder på i danske klatreklubber. Når du begynder, skal du lære sikkerhedsprocedurerne på et kursus.
Sportsklatring kan foregå både på kunstige klatrevægge og udenfor på klipper. Det er de samme teknikker, man bruger, men der er lidt flere ting, man skal have styr på, når man begiver sig til Bornholms klipper, Sveriges granit eller til Sydfrankrigs kalksten.
Udstyr til sportsklatring:
- Klatresele – man bruger en sele, der fordeler kræfterne i faldet til hoften og lårene
- Rebbremse og karabin – der findes mange forskellige typer rebbremser. Du kan spørge en instruktør om vejledning, når du tager sikringskurset
- Reb – et klatrereb er stærkt og let elastisk, så det kan holde til, at man falder i det
- Klatresko – når du køber dine første sko, skal de passe til dine fødder, og de må ikke være alt for ubehagelige
- Kalkpose – til sportsklatring skal kalkposen være lille og have et bælte, så man kan have den om livet, mens man klatrer