PLØKS CUP 2026 - Regler

PLØKS CUP er både en konkurrence for Eliten og for bredden af PLØKS klatrere (og gæster). 

For eliten vil de vindende klatrere blive fundet ved en finale efter den fjerde CUP er afholdt i november 2026. De fem bedste herrer og fem bedste damer inviteres til at deltage i finalerne. De 2*fem afgøres ud fra de fem sværeste ruter de hver især har toppet (red-point) i løbet af hver af de fire CUP afdelinger.

For bredden af PLØKS findes vinderne ud fra hvor godt de har klatret ift. deres ”handikap” inden de enkelte cup afdelinger begyndte. Handikappet bestemmes ud fra dit max-red-point* i PLØKS indenfor de sidste to år . (Har du ikke klatret en rute i PLØKS, da skriv dit bedste red-point  på klippe indenfor de sidste to år). 

Til at holde styr på resultaterne skal du notere dine resultater dels på den store konkurrencetavle der sættes op i PLØKS, dels i på https://ploeksclosed.dk, som du får et login til ved konkurrencens start.

Begge steder skal du angive dit navn, dit køn og dit max red-point.

Ruterne skal føres. Topreb er ikke tilladt.

For ”Bredde”-konkurrencen gælder følgende regler: 

Du vælger selv hvilke ruter, du vil klatre – Generelt gælder jo flere ruter, jo flere point. Dog får du kun point for de to bedste resultater, du opnår pr grad pr CUP afdeling. Har du f.eks. toppet to 5b+ ruter, giver det dig ikke flere point at klatre endnu en 5b+ rute. Har du toppet en 5b+ rute, men kun klippet 3. slynge på en anden 5b+ rute, kan det godt betale sig at pøve på en tredje 5b+ rute. Topper du den, vil du få point for de to toppede ruter, men ikke for den du kun nåede 3. slynge på.

Du får point for enten at toppe en rute, eller at klippe 2. slynge eller højere på ruten. På Scoretavlen skal du derfor enten notere ”T” (for Top) eller det antal slynger, du nåede at klippe, inden du faldt af. Falder du på ruten, skal du fires helt ned og føre ruten forfra. Du må prøve ruten så mange gange du vil. Notér kun dit bedste resultat på ruten.

Opdater også dine resultater på https://ploeksclosed.dk ved at logge ind med dit brugernavn og password. 

Det antal point du får for en rute, afhænger af dit ”handikap”. Jo bedre klatrer du er, jo færre point giver en rute. Til gengæld giver sværere ruter flere point. En dygtig klatrer kan vinde konkurrencen ved at klatre de svære ruter, mens en begynder kan vinde ved at prøve at klatre nogle af de ruter, der er lidt svære end det, vedkommende normalt klatrer, også selvom ruterne ikke toppes.

Der ganges en faktor på dit resultat afhængig af, hvor mange ruter der er med i konkurrencen på og under dit niveau, således at selv nybegyndere har en reel chance for at vinde konkurrencen.

Baseret på dit handicap giver ruterne flere eller færre point - se nedenstående tabel. Et eksempel. Er dit bedste red-point i PLØKS indenfor de sidste 2 år f.eks. 5b+, og du nu topper en 5b+ konkurrencerute (antal forsøg er underordnet), da vil du få 1,1*rutens top point 29,7 (27*1,1). Topper du en 5a rute, da får du 0,8*rutens top point 19,2 (24*0,8). Topper du en 6b+ rute, da får du 1,7* rutens top point 56,1 (33*1,7). Du får dog ikke kun point for at toppe en rute. Klipper du minimum 2. slynge på ruten giver det et forholdsmæssigt point. F.eks. på en 6a+ rute, hvor der er 4 slynger (under ankeret), og du klipper 2. slynge, da får du 2/4 dele af 80% af rutens point (de sidste 20% opnås kun ved at toppe ruten), hvilket giver 18,6 point (31*1,5*0,80/4*2). I alt for de fire ruter har du nu fået 123,6 point. Hvis der f.eks. kun er 7 ruter med i konkurrencen, der er på eller under dit niveau (5b+), bliver dit samlede resultat ganget op med en  begynderfaktor på (1,1+(9-7)*0,067 = 1,233), hvorfor dit endelige resultat bliver 152,44.

 

Denne afdeling af PLØKS CUP starter mandag den 20/4 kl 7.00 og slutter søndag den 3/5 kl. 23.00. Hvor alle resultater skal være indtastet på https://ploeksclosed.dk, og tavlen i PLØKS skal være opdateret med alle dine endelige resultater (Toppe, og det maksimale antal slynger du nåede på de ruter du ikke toppede). Kun resultater registreret på tavlen og i appen inden deadline bliver vurderet ift. ”Elite”-konkurrencen og ift. ”Bredde”-konkurrencen.

NYT i denne afdeling af cup’en:

I denne afdeling af cuppen vil ruterne i den første uge være kategoriseret i fire kategorier: Kategori 1: 4a-5b+. Kategori 2: 5c-6a+, Kategori 3: 6b-6c, og Kategori 4: 6c+ og opefter. Efter den første uge vil ruterne få deres endelige gradering, og din rigtige score vil kunne ses i appen på siden www.PLOEKSClosed.dk/leaderboard . 

Senest mandag 4/5 Kl. 8.00 forventes de endelige resultater at foreligge. Hvis nogen har indsigelser til egne eller andres resultater, herunder observeret snyd, skal de indleveres til dommerne mandag den 4/5 inden kl. 20.00.

Resultaterne fra CUP’en i både Elite-klassen, og i bredde-klassen tæller med i det samlede resultat af 2026 cuppen. De fem bedste herrer og -damer efter fjerde afdeling af PLØKS CUP inviteres til at deltage i elite-klasse- finaler en søndag den 29/11 kl 15.00. Alle opfordres til at komme og heppe.

Der er præmier til de tre bedste kvinder og de tre bedste mænd i elite konkurrenceren, og til de tre bedste herre og damer i ”Bredde”-konkurrencen.

Præmieoverrækkelsen finder sted umiddelbart efter finalerne for både elite og bredde konkurrencerne.

Evt. anvisninger fra dommerne skal følges. Tvivlsspørgsmål til fortolkning af reglerne kan rettes til - og afgøres alene af – dommerne. Overdommer: Dennis Waldemar (Dennis@ploeks.dk). Meddommere: Thomas Rosenberg (Thomas@ploeks.dk) og Jan Mathorne (Jan@ploeks.dk).


*Red-point betyder at du fører ruten fra bund til top uden at falde. Du må gerne have trænet på ruten, set andre klatre ruten, og få råd og vejledning fra andre.

Se dine medlemsfordele hos vores samarbejdspartnere:

Du finder os her

PLØKS - Skovlunde klatreklub
Lundebjerggårdsvej 7
2740 Skovlunde info@ploeks.dk Se på Google Maps
PLØKS - Skovlunde Klatreklub - Skovlundehallen - Lundebjerggårdsvej 7 - 2740 Skovlunde - info@ploeks.dk