Prøveklatring
VOKSNE
Hvis du har mod og lyst til at afprøve klatring i praksis, og er interesseret i at se om vores klub er noget for dig, har du mulighed for at tilmelde dig prøveklatring, inden du melder dig ind i klubben.
Man kan kun prøve at klatre individuelt, idet vi ikke kan tilbyde gruppeklatring i forbindelse med f.eks. et firmaarrangement eller en polterabend.
Minimumsalderen for prøveklatring er 15 år.
Du vil komme til at prøve forskelige klatredescipliner, blive vist rundt i klubben, høre om indmeldelse, kurser, priser og udstyr.
Du kan låne alt udstyr, der behøves for en prøveklatring hos os.
Under prøveklatring vil det være vores "vægvagter" og en instruktør som tager sig af sikkerheden.
Prøveklatring er kun muligt, på de afsatte dage med forudgående tilmelding. Du melder dig til under menuen "Tilmelding" her på hjemmesiden (kræver at du opretter en bruger profil).
BØRN
Kunne du og dit barn tænke sig at prøve at klatre?
I PLØKS har vi et forældre-børn hold der klatrer om søndagen fra 9:00-12:00. Børnene er typisk fra 3-8 år. Holdet fungerer ved at både barn og forældre deltager på holdet, hvor forældrene sikrer deres egne (og evt. de andre forældres børn) op ad lette ruter i hallen.
Børn og unge har også mulighed for at skrive sig på venteliste til vores børne- og juiniorhold, men vi gør opmærksom på at der kan være lange ventelister.
Hvis I har mod og lyst til at afprøve klatring i praksis, og er interesseret i at se om vores klub er noget for jer, har I nu mulighed for at tilmelde dig forældre-barn prøveklatring, inden I melder jer ind i klubben.
Vi afholder Forældre-barn prøvetime i PLØKS fire søndage om året og kræver tilmeldelse via PLØKS’ tilmeldingsside.
I vil komme til at prøve forskellige klatrediscipliner, blive vist rundt i klubben, høre om indmeldelse, kurser, priser og udstyr.
I kan låne alt udstyr, der behøves for en prøveklatring hos os.
Under prøveklatring vil det være vores "vægvagter" og en instruktør som tager sig af sikkerheden.
Hvis klatring viser sig at være noget for jer, kan I efterfølgende melde jer ind i klubben og deltage på forældre-børn holdet om søndagen. Det forventes at forældreren som minimum tager et "kursus 2" i PLØKS, eller viser tilsvarende kompetencer, så I er i stand til at sikre egne børn under klatring.
Prøveklatring er kun muligt, på de afsatte dage med forudgående tilmelding. Du melder dig til under menuen "Tilmelding" her på hjemmesiden (kræver at du opretter en bruger profil).