Claras rejsedagbog 2

- af Clara Stricker

I maj måned var jeg i Østrig til to internationale konkurrencer. En Youth European cup i Graz og min første ”voksen” European cup nogensinde. Den første weekend var det voksen European cup. Formatet til de to konkurrencer er det samme, ud over at voksen EC har semifinale for top-24. Jeg var afsted sammen med det danske senior landshold, hvor vi var syv klatrer afsted. 

Feltet til voksen EC er meget hårdere end youth, men det er ikke kun senior klatrer (+20) som deltager og klarer sig godt til voksen EC. Over halvdelen af semifinalefeltet hos kvinderne var under 20 år, men jeg syntes ikke at problemernes niveau lå langt fra hinanden i de to konkurrencer. En forskel på konkurrencerne er at til voksen EC fik vi lov til at komme om søndagen da konkurrencen var slut og prøve finaleproblemerne. Det var sygt fedt! Kvaliteten af problemerne var helt i top, og selvom de var møgsvære nogen af dem, kunne man sagtens arbejde sig videre med nogen af problemerne. Generelt kunne man også mærke at konkurrenceproblemerne tester den fysiske power del meget mere end de danske konkurrencer. 

Efter konkurrencen blev jeg i Østrig til ugen efter. Her skulle der nemlig være European youth cup i Graz. Jeg har to gange før været til konkurrence i Graz, og klatret i hallen et par gange. Formatet er jo således at man har 6 kvalifikationsproblemer med 4 minutter på hver. De 6 problemer er delt i en runde A med 3 problemer og runde B med 3 problemer. Når der kommer start tider og rækkefølge, så kan man også se hvilken runde man starter på. Vores problemer var delt i en runde med et slab, og to ekstremt fysiske boulders. 

Den anden runde var mere teknisk og koordination. Jeg var helt overbevist om at der stod jeg skulle starte på runde A, så jeg varmede grundigt op til de fysiske power boulders. Men 8 minutter inden start, da jeg skulle i call zone (hvor man sidder ca. 10 minutter inden man skal ud at klatre) opdagede jeg og min træner Katrine at jeg faktisk skulle starte på runde B!! Det var enormt stressende at skulle omsætte hele sin hjerne til at skulle på tre andre boulders, og lige da det gik op for mig at jeg havde kigget forkert, virkede det også lidt uoverskueligt. De 8 minutter blev heldigvis brugt på at min træner Katrine og jeg fik ro på, og jeg fik omstillet så jeg var klar på den runde jeg faktisk skulle klatre. Jeg har ikke lige prøvet før at komme til at kigge forkert på runderne, men nu er jeg ekstra opmærksom på det fra nu af! 

Konkurrencen i Graz gik over alt forventning, især efter den lille ups’er med runderne. Jeg endte på en 16. plads. Kun 6 pladser fra finalen og mit bedste resultat i en Europæisk konkurrence. Turen har givet en masse fede oplevelser og rigtig meget læring og motivation.