Klubtur til Göteborg 

Hej Alle PLØKS'ere, så er foråret på vej, og vi skal ud og have rigtig klippe under fingrene igen.

PLØKS inviterer derfor til en fælles klatreweekend til Göteborg 20.-22. maj i år. Vi tager afsted fredag eftermiddag kl. 17.00 fra PLØKS og er hjemme igen søndag senest kl. 21.00.


Turen går til området Ø/NØ for Göteborg, ca. 4 timers kørsel fra PLØKS. Der ligger masser af klipper, bl.a. Aspen, Norsesund, Korpaberget, Seglora mm. Der er sværhedsgrader til alle, så afhængig af hvem og hvor mange der melder sig til, vælger vi et (eller flere) områder, der passer.

Det er sportsklatring på boltede ruter, fra grad 4a opefter, så alle kan være med. Ruterne er mellem 8 og 25m lange. Der er dog også traditionelruter (på egne kiler), hvis nogen gerne vil klatre det.

Nybegyndere er velkomne, men som udgangspunkt, skal man skal selv have reb og ekspresslynger med og kunne lave fransk ombinding eller lignende (være selvkørende).

Vi sætter gerne topreb til dem, der ikke selv ønsker at føre, men vi forventer, at I selv er i stand til at sikre hinanden.

Vi camperer i naturen, så I skal selv have telt, sovepose, kogegrej og mad med. De nærmeste camp steder, ligger i nærheden af Aspen. Alternativt, hvis vi bliver mange, er der en officiel campingplads ved Aspen, vi kan bruge.

Pt. har vi to biler med plads til 5 i hver, men vi håber at blive flere end 10, så ved tilmelding angiv gerne om, du kan stille med bil og i så fald med plads til hvor mange.

Transportprisen bliver 300 kr. pr. person. Dertil kommer egen mad og drikke.

Tilmelding kan ske til Thomas Rosenberg på thomas@ploeks.dk, og/eller ved at tilmelde sig begivenheden på PLØKS's Facebook. Deadline 13/5-2022, men hvorfor ikke bare tilmelde jer med det samme?

MVH. - Thomas R, Anders V og Jan M.

 

 

Du finder os her

PLØKS - Skovlunde klatreklub
Lundebjerggårdsvej 7
2740 Skovlunde info@ploeks.dk Se på Google Maps
PLØKS - Skovlunde Klatreklub - Skovlundehallen - Lundebjerggårdsvej 7 - 2740 Skovlunde - info@ploeks.dk