Multipitch EKSAMEN til Amagerbakke
Dette er IKKE et kursus - kun en test. Testen er specifikt målrettet klatring på Amagerbakke og dækker ikke multipitch klatring andre steder.
Kun én klatrer i reblaget skal tilmeldes! Skriv navn på din makker som kommentar ved tilmelding. Man kan KUN tilmeldes som samlet reblag (2 personer) og altså ikke individuelt.
Alle klatrerelaterede spørgsmål eller anden “genopfriskning” inden for det tilmeldte tidspunkt går fra de 60 minutters tidsgrænse, som starter på det tilmeldte tidspunkt, med mindre instruktøren siger andet. F.eks. hvis tidligere “eksaminander” har resulteret i forsinkelse, ruten er optaget, etc.
Som udgangspunkt får I ikke hjælp fra instruktøren under selve eksamens øvelsen.
Du og din makker skal demonstrere:
- Stor sikkerhed og overskud i sikring, makkercheck og alle aspekter af single pitch klatring - også fald og basalt udstyrs kendskab.
- Overblik i rebarbejde og sikring fra standplads, inklusiv hængende standplads.
- Forståelse af faldfaktor, inklusiv forståelse for hvordan denne kan mindskes - herunder brug af “plus klip”.
- Sikker overgang imellem klatring, sikring og abseil.
- Abseil til gulv af flere omgange
- Sikker og præcis kommunikation med makker
- Forståelse for brug af gelænder reb eller lign. ved udtopning. Også kendt som “Via Ferrata” stil “selv-sikring”.
Eksamen består af følgende øvelse:
Øvelsen skal gennemføres to gange, hvor der skiftes til at føre først. Øvelsen er også beskrevet som øvelse 5 i: https://www.klatreforbund.dk/_files/ugd/c10726_fcd1a0eb4df6485bb283d10d2ef22439.pdf
- Klatrer A fører til første anker (ink. plus klip) og falder under vejs.
- Klatrer A sikre klatre B fra standpladsen op til sig - klatrer B falder under vejs.
- Frivilligt: Klatrer B sætter sig i standplads og tager kort pause.
- Klatrer B fører videre til øverste anker og falder under vejs.
- Klatrer B sikre klatre A op til sig - klatre A falder under vejs.
- Klatrer B firer klatrer A helt til jorden.
- Klatrer B abseiler til første standplads og trækker reb ned til sig.
- Klatrer B absiler videre til jorden.
Krav til udførelse:
- Under absil efterlades der ikke udstyr i standpalds.
- Der sikres med enten enkelt eller dobbelt reb.
- Der abseiles på 2 reb ved brug af ATC lign. bremse (enkelt reb med midte i anker eller dobbelt reb bundet sammen.). Ingen “Beal Escaper”, træk liner eller lign. systemer. “Alpine Up” fra“Climbing Technology” og lign. er ok men der skal altid benyttes en form for backup under abseil (typisk en prusik).
- Der skal benyttes hjelm under al klatring.
- Et reblag er 2 personer - ikke 3 eller flere.
- Der behøver ikke sikres med ATC - assisterende bremser må gerne bruges, og det behøver ikke være den samme bremse det bruges til abseil og sikring af makker.
- Du og din makker har 60 minutter til at gennemføre hele øvelsen (altså ca. 30 min per gang). Selvforskyldt overskridelse at denne tidsgrænse er grund til at dumpe.
- Den rute der skal klatres kan være op til og med sværhedsgrad 6a i Pløks.
I skal selv medbringe alt udstyr.
Kun en klatrer i reblaget skal tilmeldes! Skriv navn på din makker som kommentar ved tilmelding.
Instruktør: Andreas Kastoft