Claras rejsedagbog
- af Clara Stricker
Jeg har været rundt i Europa og fået klatret både konkurrence og øvet mig på klippe. Jeg er mega motiveret for at komme hjem og blive stærkere...
Delft bleau international youth open 2024 i Holland
Turen startede i Holland til en international ungdomskonkurrence. Konkurrencen hedder Delft bleau international youth open 2024, og blev afholdt over to dage. Vi var syv danske atleter afsted til konkurrencen, men da det ikke var en IFSC (international federation of sport climbing) konkurrence så rejste vi alle alene afsted. Det fede ved konkurrencens rutebygning er at rutebygningen er på samme niveau af kvalitet som de internationale european cups, så det er en fantastisk måde at få klatret på problemer med høj kvalitet. Kvalifikation af total boulder format om lørdagen. 30 fede boulders med maks. fem forsøg per boulder på 3,5 time. Grundet enormt stort deltagerantal, 180, var de nødt til at dele kvalifikationen op i to. 3,5 time lyder som lang tid, men tiden gik mega stærkt og jeg nåede desværre ikke engang at prøve alle bouldersne. Søndag var der finale. Finalen var 4x4, altså det normale finale format. Finalen gik over alt forventning og jeg flashede alle 4 finaleproblemer og vandt.
Fontainbleau i Frankrig
Efter konkurrencen i Holland rejste jeg videre til Fontainbleau i Frankrig. Her klatrede jeg klipper i 5 dage sammen med Kasper, Ronny, Rasmus, Emil, Caroline, Martin og Tommy fra PLØKS. Jeg mødte også en masse andre danskere i skoven som jeg klatrede med. Det var første gang jeg klatrede klipper et andet sted end Kjuge. Det var vildt fedt men også anderledes end Kjuge fordi Fontainbleau er sandsten og Kjuge er granit. Fontaibleau er sygt fedt og der er noget for alle sværhedsgrader, kan klart anbefales.
European Youth Cup i Italien
Efter dagene i Fontainbleau rejste jeg til Curno i Italien. Her skulle årets første European Youth Cup finde sted. Vi var 7 atleter afsted fra det danske landshold. Det var første gang, at jeg var til EYC i Curno. Hallen var vildt fed, og bouldersne var af meget høj kvalitet. Jeg er tilfreds med konkurrence og min præstation. Jeg er tydeligt blevet bekræftet i hvor mine styrker er, men endnu mere bekræftet i hvad jeg skal hjem og træne. Konkurrencen har vist mig hvor jeg ligger i forhold til de andre atleter i Europa, og jeg er mega motiveret for at komme hjem og arbejde på mine svagheder så jeg kan blive stærkere.
Billede 1 taget af @lenadrapella
Billede 3 taget af Lasse Pedersen