Februar 2025PLØKS Skovlunde Klatreklub


NYHEDSBREV



Kurser

Der er gang i kursusvirksomheden for tiden :-) Vil du gerne på klipper til sommer så prøv at tjekke kurserne "fra inde til ude", "anker og abseil" eller gå hele vejen med et "trad kursus" hvor du lærer at sætte dine egne sikring på klippe! Du finder alle vores kurser på ploeks.dk og der kommer hele tiden nye kurser til...




Klubbens reb og udstyr

Der følger ikke lån af udstyr med i dit medlemskab! Klubbens reb, seler og andet udstyr er bergenet til kursusbrug, børne- og juniorhold og dagskort. Alle andre forventes at have deres eget udstyr.




Oprydning i biblioteket

Jeg er gået i gang med en tidlig forårsoprydning i PLØKS bibliotek, det betyder at der er ryddet godt og grundigt ud i gamle magasiner, bøger, VHS film osv. De frasorterede ting ligger på køkkenbordet indtil søndag den 16. februar, man er velkommen til at tage for sig.

Biblioteket er hovedsageligt fokus på klatreguides, som man er velkommen til at låne med på tur (husk at skrive det på sedlen). Mangler vi en guide til et klatrested, er man velkommen til at købe den til klubben, kvitteringen sendes til kassereren@ploeks.dk med oplysning om kontonummer. Man skal desuden skrive til bibliotek@ploeks.dk om at der er købt en ny bog, så den kan blive sat i system.

Vi abonnere desuden på magasinerne "Opdag Verden" og "Climber" som man kan læse, når man er i klubben. 

I løbet af foråret vil der også blive lavet en grundig opdatering af vores biblioteksliste som kan findes på ploeks.dk/bibliotek 

Venlig hilsen - Tobias (bibliotekar)




Gibbon Board

Klubben har købt nyt træningsudstyr - to Gibbon Boards. Det er et sjovt balancebræt som gør slackline let at komme i gang med. Og så kan man bruge det til mange forskellige træningsøvelser. De ligger fremme i hallen og ellers bor under trappen.





Guldkort og nøgle til klubben

Viste du at alle klubbens frivillige har "guld medlemskort" så det er tydeligt for alle, hvem man kan spørge til råds i klubben? Det er vægvagter, instruktører, bibliotekar, kaffeansvarlig, køkkenansvarlig og mange flere. 

En frivillig post i klubben er også den eneste vej til en nøgle til klubbens lokaler! Vil du genre give en hånd med i klubben, kan du f.eks. blive vægvagt ved at henvende dig til Astrid på vagt@ploeks.dk eller har du en anden idé til en opgave som du tænker klubben har brug for at få løst kan du snakke med Dennis eller skrive til dennis@ploeks.dk.




Generalforsamling

Der er indkaldt til ordinær generalforsamling for medlemmer i PLØKS onsdag den 19. februar 2025, klokken 18.30 i klubbens lokaler. På generalforsamlingen vil den dagsorden, der er opstillet i indkaldelsen, blive behandlet. Der vil blive serveret kaffe, te og kage. 

Generalforsamlingen er PLØKS højeste myndighed, og bestyrelsen opfordrer alle medlemmer til at deltage. Generalforsamlingen plejer at byde på konstruktive diskussioner. Vel mødt! 


Indkaldelse, dagsorden,
forslag og bilag kan findes på 
ploeks.dk/generalforsamlinger





Vægvagt- og instruktørsamling

Hvert år samles alle vægvagter og instruktører den anden søndag i marts. I år søndag den 9. marts 2025. Det er her vi laver aftaler om, hvordan vores klub skal fungere i dagligdagen, planlægger kurser, evaluere m.m. Alle vægvagter og instruktører har allerede fået en indbydelse på mail.

Instruktørsamling
09:00 Velkomst med rundstykker og kaffe
09:15 Status på vægombygning og godkendelser
09:30 Gennemgang af ulykker og nærvedulykker
10:00 Kursusfeedback - både fra instruktører og kursister
10:15 Kursusplanplanlægning (husk din kalender!)
10:45 Praktisk øvelse på klatrevæggen. HUSK KLATREUDSTYR!
11:45 Indstilling af sikkerhedsudvalg
11:50 Eventuelt
12:00 Frokost; instruktører og vægvagter sammen
12:45 Tak for i dag

Vagvagtsamling
12:00 Frokost; instruktører og vægvagter sammen
12:45 Status på vægombygning og godkendelser
13:00 Fedback fra vægvagterne og beskeder
13:15 Fedback vedr. prøveklatring
13:30 Ordensreglementet
13:45 Gennemgang af ulykker og nærvedulykker
14:15 Eventuelt
14:30 Praktisk øvelse på klatrevæggen. HUSK KLATREUDSTYR!
15:30 Tak for i dag



SÆRLIGT FOR DEM SOM BYGGER RUTER

Nye holdere til ruteskilte

Vi må nærme os rekord mange ruter i hallen og flere steder er det ikke nok med plads til tre ruter på skiltet! Derfor er der flere steder sat "dobbelt holdere" op, så der nu kan skrives flere ruter på.

Så mange ruter på ét sted kræver dog "disciplin" når man vælger grebfarver! Husk at tænke over hvor din rute starter og ende og om den undervejs kommer tæt på andre ruter af samme farve. Brug også gerne tape til at markere alle greb (sæt det fast bag grebet, så det bliver der). Husk også at et lyst greb efterhånden bliver mørkt ovenpå af snavs og et mørkt greb modsat bliver lyst af kalk!


Oprydning efter rutebygningen

Vi ved godt at det sjove er at bygge selve ruten, men det er ikke så motiverende for den næste rutebygger, at skulle grave sig gennem bjerge af gamle grebrester, skruer, seler, spande og værktøj, før man overhovedet kan komme i gang! Så sæt lige tid af til at få ryddet op efter dig selv. Vi er efterhånden mange medlemmer på lidt plads - og det kræver en del selvdisciplin, hvis vi alle sammen skal kunne være her :-) Dennis bruget tre timer på oprydning efter andre i dag!


Ny multicutter

Vi har indkøbt en "multicutter" til at skære knækkede skuer over med så de ikke sidder og stikker ud af vægen. Den er forholdsvis lille og let at have med op på vægen (ikke så brand- og person farlig som en vinkelsliber!). Så lad os hjælpes ad med at få fjernet skruerester, så der ikke er nogen der river sig på dem. Den lægger sammen med "håndvæktøjet" og bruger de samme batterier som de små skruemaskiner.





Unsubscribe / Afmeld
Dette nyhedsbrev er sendt til #navn#, fordi du har en profil på ploeks.dk. Ønsker du ikke længere at modtage det, skal du logge på din profil og sætte hak i feltet "Ønsker ikke nyhedsbrev". Vi gør opmærksom på, at nyhedsbreve med indhold, der har særlig betydning for dit medlemskab, eller er bestemt af vores vedtægter ikke kan frameldes. 
Spørgsmål angående dette nyhedsbrev kan rettes til nyhedsbrev@ploeks.dk

Du finder os her

PLØKS - Skovlunde klatreklub
Lundebjerggårdsvej 7
2740 Skovlunde info@ploeks.dk Se på Google Maps
PLØKS - Skovlunde Klatreklub - Skovlundehallen - Lundebjerggårdsvej 7 - 2740 Skovlunde - info@ploeks.dk