April 2018PLØKS - Skovlunde Klatreklub
  
NYHEDSBREV
 

 
Overstået generalforsamling og ny bestyrelse
 
Klubbens ordinære generalforsamling i marts var ualmindelig velbesøgt og så var der tilmed god stemning :-)
Referat og bilag findes på hjemmesiden.
 
På generalforsamlingen blev en del af den siddende bestyrelses udskiftet.
Vi siger ”tak for kampen” til Heidi, Henrik og Pelle. Og velkommen til Annette, Anders og Jens Peter :-)
 
Bestyrelsen kan altid findes på hjemmesiden hvor der også er kontaktoplysninger.  
 
 
 
Klubaften
 
Kom til klubaften fredag den 6. april kl. 20.
 
Per Thellersen og nogle af de andre PLØKS'ere , der har været i Kroatien i Påsken 2018 fortæller og viser billeder fra turen.
 
Bagefter varmer Annette Vilen op til årets klubture til Bornholm med klatrebilleder og historier fra solskinsøen.
 
Jens Peter sørger for at vi kan se billeder og få lidt at drikke undervejs (øl og sodavand).
Mød op til en hyggelig aften i godt selskab :-)
 
 
 
Sommerfest
 
Er der et par stykker af vores medlemmer der kunne tænke sig at arrangere en sommerfest?
 
Der er et datoforslag i kalenderen allerede, men det kan ændres (i god tid) af dem der melder sig til at arrangere... Kom glad :-)
 
 
 
Klubtur til Bornholm
 
Tag med til Bornholm og prøv at klatre på klippe på boltede ruter, og evt. også at klatre traditionelt på egne sikringer… Turen er for alle der selv kan sikre. Klubben betaler overnatning på Egeløkke naturlejrplads og fælles aftensmad lørdag!
 
Dato: Fredag den 27. april til søndag den 29. april 2018.
 
Kan du ikke selv føre har du mulighed for at klatre på topreb sammen med de mere erfarne. Kan du selv føre skal du bare opdateres på hvordan man laver ”fransk ombinding” i toppen af ruterne, da man ikke bare kan klippe ind i en fast karabin. Der er to kurser i klubben inden turen. De hedder "inde til ude" og du finder dem under "tilmelding" på hjemmesiden.
 
 
 
 
Førstehjælps kursus
 
Vi opfordre alle medlemmer til at tage et førstehjælpskursus, eller vedligeholde det de har, og kan derfor tilbyde dette kursus for medlemmer. PLØKS forventer at alle vores vægvagter og instruktører har et førstehjælpsbevis og betaler derfor for kurset!
 
Tidspunkt: Lørdag den 14. april 2018 kl. 09:00-15:00.
 
 
 
 
Klubtur til Næstved klatreklub og Giraffen i Hvalsø
 
Vi tager til Næstved klatreklub søndag, den 15. april. Vi mødes på PLØKS parkeringsplads kl. 11:00 og fordeler os i bilerne.
 
Til Giraffen i Hvalsø tager vi søndag, den 6. maj. Vi mødes igen på PLØKS parkeringsplads og denne gang kl. 11:30.
 
Alle PLØKS'er er velkomne uanset klatre- eller sikringserfaring! Turene er gratis. Klubben betaler benzin. I begge klubber er der et stort udvalg af ruter i alle sværhedsgrader. Der er mulighed for toprebsklatring.
 
Man tilmelder sig på PLØKS hjemmeside under "tilmelding".
 
 
 
Brug af PLØKS' klatreudstyr
 
Indskærpelse af reglerne vedrørende brug af PLØKS' klatreudstyr. Over det sidste stykke tid er det observeret at klubbens medlemmer dagligt bruger klubbens udstyr, frem for deres eget. Dette synes at være regelmæssigt brug og ikke enkeltstående tilfælde. Bestyrelsen har diskuteret dette og er nået til enighed om, at en indskærpelse af de nuværende regler er nødvendig.
 
Det præciseres derfor at klubbens udstyr ikke er til fri afbenyttelse. Dette gælder også for medlemmer med en tillidspost (guldkort).
 
Klubbens udstyr er indkøbt og forbeholdt til brug for Børne- & Juniorholdet, til brug i kursus sammenhænge, ved rutebygning og til specielle arrangementer. Reglerne gælder både ved brug af klubbens reb, seler, karabiner, rebbremser mm. Nye medlemmer er dog stadig velkomne til at låne udstyr af PLØKS, indtil de har erhvervet sig deres eget udstyr. Samtidigt opfordres det dog til, at nye medlemmer erhverver sig deres eget udstyr, inden for en rimelig tid.
 
Vi forventer at der er forståelse for overståede indskærpelse og at reglerne vil blive efterlevet.
 
 
 
Kort nyt
 
Nye med Medlemskort
De nye medlemskort til PLØKS er klar til afhentning og har været det siden du fik en mail om det, og endnu et års medlemskab giver adgang til alle klubbens faciliteter! Hvis du har husket at betale... Medlemskortet kan hentes hos vægvagten i klubbens normale åbningstid. Husk at medbringe ID når du skal hente dit medlemskort - f.eks. dit gamle kort.
 
Husk at du selv er ansvarlig for at opdatere dine kontaktoplysninger, på din profil på ploeks.dk. Ellers kan vi f.eks. ikke kontakte dig, når det f.eks. er tid til at betale igen.
 
Nøgler og adgang til væggen
Som de fleste måske har bemærket er udskiftningen af de normale mekaniske låse til nye elektroniske godt i gang.
 
For lang de fleste medlemmer i PLØKS får dette ingen konsekvens, men det gør nøgle/adgangs administrationen markendt nemmere. De berørte bør have fået besked om hvordan de skal forholde sig.
 
Sikkerhedsgennemgang af væggen
Med faste intervaller gennemgår sikkerhedsudvalget væggens konstruktion og sikringspunkter. Dette arbejde pågår i de i de næste par uger, hvis nogle skulle undre sig over at der hives og trækeks i væggen.
 
 
 

 
Unsubscribe / Afmeld
Dette nyhedsbrev er sendt til #navn#, fordi du har en profil på www.ploeks.dk. Ønsker du ikke længere at modtage det, skal du logge på din profil og sætte hak i feltet "Ønsker ikke nyhedsbrev".
Spørgsmål angående dette nyhedbrev kan rettes til nyhedsbrev@ploeks.dk

Du finder os her

PLØKS - Skovlunde klatreklub
Lundebjerggårdsvej 7
2740 Skovlunde info@ploeks.dk Se på Google Maps
PLØKS - Skovlunde Klatreklub - Skovlundehallen - Lundebjerggårdsvej 7 - 2740 Skovlunde - info@ploeks.dk